Arne Katholm

Arne Katholm
Haresti 15
4305 Orø
5947 0568
2481 0568
arne@katholm.net
katholmproductions.dk
Jeg skriver skuespil, sange, revytekster mv. med baggrund i en uddannelse som dramaturg fra Århus Universitet, hvor jeg afsluttede med en Ph.D. i æstetik.

Jeg begyndte med gadeteater i Eusebio (Århus) og Solvognen (Christiania), samtidig med at jeg studerede, og siden midten af 80-erne har jeg arbejdet professionelt som manuskriptforfatter, revy-direktør, instruktør, sangskriver osv. i teaterbranchen.

I forbindelse med mit arbejde har jeg rejst i mange dele af verden. Jeg har spillet ”Kejserens Nye Klæder” på den kæmpestore amfi-scene på College of Arts i Bagamoyo i Tanzania; givet lectures på Natya Institute of Kathat & Choreographi i Indien og været på studieophold i Canada, som assistent for den danske professor Per Brask. Min seneste rejse til Indien var i 2000, hvor jeg var ”Artist in Residence” i Bangalore.

Siden midten af 90-erne har jeg især skrevet musikdramatik på dansk og engelsk.

Som deltager i KunstPåOrø byder jeg velkommen indenfor i min ”skrivestue”. Jeg vil fortælle om at skrive skuespil, revy og sange – og fortælle om mit arbejde som dramatiker og som rejsende i teater. Jeg vil illustrere med scrap-bøger, plakater, video-materiale, demoer, CD-indspilninger osv.

Jeg kan efter aftale også køre skrivekurser, jvf. min bog ”At Skrive Skuespil” fra 2010. På grund af de fysiske rammer foreslår jeg et begrænset deltagerantal. Bogen “At Skrive Skuespil” kan købes her.