Niels Reiter

Niels Reiter
Enghagen 2
9500 Hobro
9852 5568
Gæsteudstiller
Orø Kro
April-maj 2019

Næste udstilling på Orø Kro er gæsteudstillingen ‘Fixérbilleder’ med
værker af fotograf Niels Reiter. Han er tidligere pressefotograf, bor i
Hobro og har familie på Orø.

Fixérbillederne kan opleves på Orø Kro fra påske til pinse. Udstillingen
åbner med en reception torsdag d. 11. april kl. 16-19, hvor man også kan
møde kunstneren.

Der er noget at se for både børn og voksne. Niels Reiter har blik for
ansigter og figurer i detaljer i verden omkring os, især i vejrbidte,
slidte og anløbne materialer, som har genvundet en organisk skønhed i
nedbrydningsprocessen. Afhængigt af motivets karakter veksler den
erfarne kunstner mellem et malerisk, et grafisk og et skulpturelt
formsprog. Fotografierne er reproduceret på aluminium, som tilføjer
billederne endnu en dimension, som ikke lader sig gengive på papir, men
skal ses.

Udstillingen præsenteres af kunstnersammenslutningen Kunst på Orø i
samarbejde med Orø Kro. Udstillingen hænger til og med søndag d. 12.
maj, og billederne kan købes i hele perioden.