Trine Rex

Trine Rex
Næsbygade 6, Næsby
4305 Orø
5056 2085
trinerexe@gmail.com
Jeg har nu boet knapt 1 år på Orø, og har fundet en indre ro som jeg aldrig fandt i København.

Gennem kunstnere på Orø har jeg fundet et varmt netværk som er meget inspirerende. Mit job som socialrådgiver brændte al min kreativitet væk og jeg lavede ikke noget i mange år.

Herovre er det som om kreativiteten bobler ud af mig. Længe leve Orø!

Jeg designer mine smykker og får dem fremstillet på et tibetansk værksted i Nepal. Det er tibetanske turkiser, som har et utroligt farvespil, indfattet i rent sølv.

De andre er henholdsvis håndciselerede og oxyderede sølvsmykker, og endnu andre er håndlavet af yakoksehorn. Jeg kalder dem “smykker til kvinder som tør”. De er alle af en betydelig størrelse.

Mine billeder er en leg med farver og associationer til mit liv. De er lavet af fx. akryl, blæk og batikfarver blandet med rispapir, akvareltegninger og bølgepap.