Simon Bordal Hansen
![]() | Simon Bordal Hansen Bygaden 72 4305 Orø ![]() ![]() ![]() | Skribent og musiker. Digtsamlingen "I formørkelsens tid, små tekster fra Orø" og sangene "Jeg ser dig", begge efteråret 2013. Mine sange kan høres her: http://www.simonhansen.dk/simonssange2.html |
Fra samlingen “I formørkelsens tid”
Følelsen af august
Der er aftener i august,
som mere koncentreret
og betydelig klarere
åbner skønheden derude.
Intet slør, men glasklare konturer
omkring kastanjetræet og den lille hyld
op mod en lysende vesthimmel
og stadig klare farver i isopen og septemberanemonerne
på skrænten ud mod marken.
Gæssene snakker dernede på græsøerne
og min hund ligger med snuden i græsset
og vejrer aftenluftens puslende pindsvin.
Og når augustlyset åbner for skønheden
åbner skønheden smerten
så det snører sammen i halsen
og øjnene blir varme.
Men smerten er ikke konkret
den lyser bare med når nu alt det andet derude gør det.
En snarlig afsked i al sin tydelighed, følelsen af august.